Idékonkurrence mod vandskade

Codan og Teknologisk institut har afholdt en landsdækkende konkurrence, hvor borgere havde mulighed for at foreslå mulige løsninger mod de mange oversvømmelser der igennem de seneste år har præget landet.

Baggrunden for konkurrencen er den spådom, som forskere for Danmarks Meteorlogiske Institut er nået frem til. Danmark vil i fremtiden stå over for mange flere skybrud. Derfor er der behov for innovative løsninger, der kan sikre private og offentlige ejendomme mod vandmasserne.

Ung vinder

Konkurrencens vinder blev den kun 21-årige Mikkel Hansen fra København. Mikkel er iværksætter, og opfindelsen simpel, men effektiv. Opfindelsen bygger på en membran, der nemt og hurtigt kan installeres på døre og vinduer, og derved hindre vandet i at trænge ind.

Kristoffer Amlani Ulbak, seniorkonsulent i Rørcentret på Teknologisk Institut og medlem af idékonkurrencens ekspertpanel, udtaler følgende: “Ideen er gennemtænkt og kan anvendes både i forbindelse med eksisterende bygninger og nybyggeri. Løsningen er så simpel, at husejere selv kan montere løsningen.”

Videreudvikling nødvendig

Selv om idéen allerede er kendt, og mange sikkert vil forsøge at lære mere omkring produktet, vil det vare en rum tiden, før den ender på hylderne.

Af patentmæssige årsager holder Codan kortene tæt til kroppen. Der skal mere udvikling til, før produktet er klar til de danske husejere og virksomheder. Idéen er dog banebryden, og på den lange bane er det tanken at produktet skal spille en stor rolle i forsikringsselskabets kamp mod skybruddene.

PR og Social Media-manager hos Codan, Kia Pedersen, fortæller: “Vi har som forsikringsselskab helt klart en forventning om, at det her produkt potentielt vil kunne hjælpe mange boligejere med at holde vandet ude”

Her fra Vandskadeservice.dk skal der lyde et stort tillykke til unge Mikkel Hansen. Vi håber, at opfindelsen med tiden vil hjælpe mange danske husejere med at holde vandet ude, når først vandmasserne banker på.